Animigo

Blærebetændelse hos hunde - symptomer og gode råd til behandling

Ligesom mennesker kan hunde få en urinvejsinfektion, det vil sige en bakteriel infektion i urinvejene eller blærebetændelse. Det er ikke kun ubehageligt, men kan også få tragiske følger for hunden. For alvorlige tilfælde af ubehandlet urinvejsinfektion kan nemlig føre til, at bakterietilstanden går videre op ad urinvejene og forårsager infektion af nyrerne, hvilket kan føre til alvorlige sygdomme.

Men der er heldigvis hjælp at hente, at du kan med forebyggende tiltag give din hund, både tæve og hanhund, de bedste forudsætninger for at forebygge blærebetændelse.

Hvad er blærebetændelse hos hunde?

En hund kan få en blærebetændelse eller urinvejsinfektion, hvis den er så uheldig, at der opstår bakterier i den nedre del af urinvejene, som herefter spredes til urinrøret og blæren. Det fører i de fleste tilfælde til en infektion og inflammation i slimhinden, og kan i sjældne tilfælde også spredes til urinvejene via blodet. Og selvom blærebetændelser ofte er noget, som man ser som en 'feminin' sygdom, er det faktisk meget almindeligt, at både han- og hunhunde får urinvejsinfektioner.

Hvorfor får hunde blærebetændelse?

Selvom hunde kan få blærebetændelse helt uden underliggende årsager, skyldes det i mange tilfælde virus eller svampeinfektioner. Derudover kan det også være faktorer som urinsten eller urinkrystaller, der gør, at bakterierne sætter sig fast i urinrøret og skaber en betændelsessygdom.

Det betyder også, at hunde med sukkersyge har øget risiko for at få urinvejsinfektioner, da de kan have sukker i urinen, som giver næring til bakterierne. Nyreproblemer kan ligeledes føre til blærebetændelse, da nyrerne er vigtige til at danne urin, som via urinvejene ledes videre ned til blæren. Andre årsager til urinvejsinfektioner kan derudover være, at hunden ikke tømmer blæren helt, ændring af urinens pH-værdi eller bakterieflora i urinvejene samt et begyndende symptom på, at hunden har svulster i urinvejene.

Selvom blærebetændelse ikke er forbeholdt tæver, da hanhunde også kan få urinvejsinfektioner, er det dog en sygdom, som oftest rammer hunhunde. Derudover er det også meget normalt for tæver at få flere urinvejsinfektioner før den første løbetid, og det er heller ikke usædvanligt, at en tæve kan få blærebetændelse i forbindelse med løbetiden. Nogle gange tror mange hundeejere faktisk fejlagtigt, at der er tale om territorial adfærd, når hunden småtisser flere steder.

En hund med blærebetændelse har tendens til at tisse oftere end normalt, og kan også finde på at tisse indendøre.

Hvad er symptomer på blærebetændelse hos hunde?

  • Hunden tisser oftere end normalt
  • Hunden sætter sig flere gange for at tisse, uden at komme af med urin
  • Smerter ved vandladning
  • Blod i urinen
  • Urinen lugter stærkt
  • Hustrænet hund tisser indenfor

Hvis hunden har blærebetændelse, vil den have en tendens til at tisse oftere end normalt. Ofte sker det også, at din hund under en luftetur flere gange sætter sig på hug for at tisse, men kan ikke lade vandet. Det skyldes, at det ved urinvejsinfektioner er smertefuldt for hunden at tisse, og ofte kan du også bemærke, at hunden kun tisser små tåre, eller at der er blod i urinen. Foruden alle disse symptomer er det også almindeligt for en hund med blærebetændelse at have feber, nedsat appetit og bugsmerter.

Hvordan forebygger man blærebetændelse hos hunde?

Der er heldigvis meget, du som hundeejer kan gøre, for at give din firbenede hund de bedste forudsætninger for ikke at få urinvejsinfektion. For det første er det vigtigt, at din hund drikker meget vand, så bakterier og andet skidt skylles ud med urinen og på den måde holder urinrøret rent.

En god pelshygiejne er også vigtigt, og du bør sørge for at holde hundens pels ren og trimmet omkring kønsåbningen. Det gælder særligt for langhårede hunde, da man på den måde for det første giver hunden de bedste forudsætninger for at kunne lade vandet uden problemer, men også sikrer, at der sætter sig snavs og skidt på pelsen, der kan komme op i urinrøret og danne bakterier.

Et sidste alternativ er, at du kan give din hund kosttilskud, de er direkte målrettet urinvejene, enten hvis skaden er sket eller som en form for forebyggende tiltag, så din elskede hund får gode næringsstoffer til at kunne stå imod vira og bakterier. Her er et godt alternativ Animigos Urinary Aid til hunde, der er bløde godbidder med tranebær til at bidrage til din hunds urinvejes sundhed. Tranebær bruges ofte som et gammelt husmorråd til forebyggelse af netop blærebetændelse, og anbefales også på grund af sine aktive stoffer som supplering til behandling af den smertefulde betændelsestilstand.

Som hundeejer kan du gøre meget for at give din hund de bedste forudsætninger for at forebygge urinvejsinfektioner. En metode er at bruge tranebær.

Hvordan behandler man blærebetændelse?

Efter en dyrlægeundersøgelse, hvor man vurderer alvorsgraden af infektionssygdommen, behandles blærebetændelse med smertestillende medicin og antibiotika. Som hundeejer er det virkelig vigtigt at holde øje med alle symptomerne på urinvejsinfektion og få behandlet infektionssygdommen hurtigst muligt, da en ubehandlet blærebetændelse kan føre til alvorlige sygdomme eller infektion i nyrerne. Det er både smertefuldt for hunden og for din økonomi, da det vil medføre en endnu dyrere dyrlægeregning.

Er du i tvivl? Tag hunden med til dyrlæge

Selvom det er den dyre løsning, er det også det rigtige at gøre at få hunden tilset af en dyrlæge, hvis du har mistanke om, at din firbenede ven har blærebetændelse. Dyrlægen kan med en urinprøve diagnosticere, hvorvidt din hund har en urinvejsinfektion, og kan med en laboratorieprøve nærmere vurdere hvilke slags bakterier, der vokser i urinvejene, og hvordan din hund bedst behandles.